søndag den 28. august 2011

Restaurant no. 61 - anmeldelse


Vi besøgte restauranten en hverdagsaften i august 2011.

Aftenen begyndte i hjertet af Odense, på Kongensgade 61, hvor der ligger en restaurant med hyggelig fransk stemning.  Menuen bestod af:

Forret: Ristede kammuslinger med blomkål, mandler og beurre noisette

Hovedret: Rosastegt kalveculotte med grøntsager og krydderurtesky
Dessert: (Min mand fik) Bærdessert med vaniljecreme, makroner og sorbet

Og jeg fik: Creme brûlée med bær.

Til forret fik vi en tysk riesling hvidvin og til hovedretten en "Candelero Finest Oak" Crianza fra 2002 fra Spanien. Vinene passede rigtig godt til maden.

                          
                                                                                                                      
   

 
Maden var super.. ja faktisk super super lækker. Kammuslingerne var perfekte, og kalveculotten var så mør at kan slet ikke behøvede kniv. Der var hurtigt fuldt hus, og tjeneren måtte afvise folk i døren. Stemningen er simpelthen så hyggelig og lige mig J Det er fransk stil, men franske emalje skilte og en masse anden fransk brugskunst.

Man sidder ved blandede gamle møbler, og slidte plankeborde. Det er ikke bare en masseproduceret katalog restaurant, som man kan finde magen til i KBH eller Århus. Der er kælet om detaljen, og hver enkelt ting er nøje plukket ud til stedet.

Eneste minus er at tjeneren manglede en smule manere. Man vil gerne vises hen til sit bord, det virker lidt mærkeligt at tjeneren står i den anden ende af lokalet, og peger til dig hvor du skal sidde. Og de glemte at spørge hvem der havde bestilt hvad til dessert, så der blev lidt mix-up. Men man bære over med meget mere end det, når maden er så fuldendt og dejlig. Regningen blev på ca 800 kr for en tre retters menu til to, med vin menu (minus dessertvin)..

Konklusion: Det er slet ikke sidste gang vi er der.

Besøg deres hjemmeside og se mere: http://www.no61.dk/





Frikadeller






En simpel frikadunse skulle der til - og jeg elsker at eksperimentere med frikadeller, for man kan proppe så mange forskellige ting i. Denne gang blev det:

500 g hakket kyllingekød
Mælk
Mel
3-4 revet kogte kartofler
1 revet løg
Paprika
1 fed hvidløg
1æg
salt & peber

Vælt det hele sammen og steg på panden! Så lækker med et stykke nybagt rugbrød til! Både til børn og voksne...

tirsdag den 23. august 2011

Igang igen!

Så nu må jeg snart i gang med at blogge igen. Ferie og nyt arbejde har fået mig til at ligge bloggen lidt i glemmebogen... Opdatering følger!